Dette klassiske A-hus trængte til en opgradering som både omfatter renovering, ombygning og en mindre tilbygning. Den eksisterende carport og skur rives ned og bygges op i en større version, husets facader får udskiftet og malet træbeklædningen, og indenfor skal både gulve, lofter og køkken udskiftes.
Eksisterende badeværelse fornyes og forstørres med tilbygningen, som også giver mulighed for en ny, flot udgang til haven.