Ovenpå et par år med kriser er der mange, der søger det enkle og minimalistiske STED, hvor man kan trække stikket. Det kan enten være som et kolonihavehus, anneks, mini-sommerhus eller en mini-bolig.
Dette lille hus er 32kvm med 2 sengepladser. Værelset med de to sengepladser kan desuden opdeles i to mindre værelser med en skillevæg, så man får to værelse med 1 sengeplads, eller køjesenge i hvert værelse. Herudover er der badeværelse og tekøkken, samt en delvist overdækket terrasse. Facaden er beklædt med sortmalede lameller, men kunne også beklædes med eksempelvis sorte stålplader.