Villa Pemo ligger blandt smukke grønne marker i en mindre by lidt udenfor Randers.
Det særlige ved dette hus skal findes i det skjulte, netop dét man ikke kan se; huset er nemlig bygget op af trækassetter, som er en helt speciel måde at bygge på, der har visse fordele;
tyndere facadevægge, som giver flere brugbare kvadratmeter
en hurtigere byggeproces, fordi væggene kan rejses på en dag
mindre risiko for fugtpåvirkning af konstruktionen, fordi husets klimaskærm lukkes hurtigere
økonomiske besparelser ved en kortere byggeproces
Huset er bygget af Voldum Træbyg ApS, som byggede alle trækassetterne på værkstedet i tørvejr og et kontrolleret klima, så de bare skulle fragtes til byggepladsen netop dén dag, hvor de skulle bruges.